Webshop

Oplev slotsholmen

Slotsholmen er Københavns og hele landets historiske hjerte. Gennem mere end 600 år har området været base for den danske regeringsmagt. Her boede kongerne, og her ligger i dag Folketinget.

Slotsholmen er også hjem for en lang række museer og kulturinstitutioner, der tilbyder oplevelser for alle aldre, her er:

  • barske våben og stof til balletdrømme,
  • ruinerne af glemte slotte i den mørke undergrund,
  • det prægtige hus omkring Thorvaldsens skulpturer,
  • storslåede festsale i kongelig pragt,
  • jødisk kultur med skæve vinkler,
  • en hyldest til teatret i Hofteatrets gamle rum, 
  • fotokunst og ny arkitektur i Den Sorte Diamant,
  • fortællinger fra Danmarks historie på Rigsarkivet
  • og en hemmelig have. 

Sådan kommer du til Slotsholmen

Det er let at komme til øen i hjertet af København med bus, metro eller havnebus.

Bus: 1A, 2A, 15, 26, 29, 66
Havnebus: 901, 902
Metro: Kgs. Nytorv, Christianshavns Torv

Samarbejde mellem museer på Slotsholmen

En række af Slotsholmens museer og kulturinstitutioner samarbejder om at give alle adgang til de mange kulturoplevelser og rekreative glæder, som området rummer.

I udvalgte perioder giver en fælles billet rabat til Dansk Jødisk Museum, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Ruinerne under Christiansborg, Teatermuseet i Hofteatret, Thorvaldsens Museum og Tøjhusmuseet.

Accept af cookies

På slke.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra slke.dk.

Læs mere om cookies på slke.dk

Accepter cookies